Skip to main content
 
 

Sigtet eller tiltalt?

Et ordentligt forsvar gør forskellen

Værd at vide som tiltalt eller sigtet i en straffesag

  • Du har ret til at vælge din egen forsvarer. Du skal bare fortælle politiet eller retten, hvem du ønsker som forsvarer.
  • Selvom du allerede har fået “tildelt” en forsvarer af retten, har du ret til at vælge en anden forsvarer. Det vil sige, hvis du er utilfreds med din forsvarer, har du ret til at få en ny advokat.
  • Forsvarerens opgave er at varetage dine interesser bedst muligt.
  • Du har ret til at have en advokat ved din side fra det øjeblik, du får sigtelsen, og når du bliver afhørt.
  • Din forsvarer har tavshedspligt. Forsvareren må ikke fortælle noget af det, du siger – hverken til politiet eller retten.
  • En forsvarsadvokat er gratis i første omgang. Staten lægger pengene ud til dit forsvar. Hvis du bliver dømt skyldig, kommer du til at betale sagens omkostninger.
  • Det er altid dommeren, der fastsætter sagens omkostninger. Det er også dommeren, der bestemmer, hvem der skal betale sagens omkostninger.
  • Du kan ikke få retshjælp, fri proces eller forsikringsretshjælp i en straffesag
  • En straffesag starter med, at du bliver sigtet og måske anholdt af politiet.
  • Politiet laver et anklageskrift, hvor tiltalen mod dig er beskrevet.
  • Du kan risikere at blive varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker sagen. Nogle gange indtil sagen bliver behandlet i retten.
  • Det er vigtigt for forsvarsadvokatens arbejde, at du så tidligt som muligt tager kontakt til ham.

Tiltalt eller sigtet i en straffesag?

Ring eller skriv til Advokatfirmaet Strauss & Garlik

Tlf. 86 12 34 99    info@advohus.dk

– så skal vi nok tage os af alt det praktiske

Betaling af forsvareren

Din forsvarer skal have betaling for sit arbejde. Det hedder advokatsalæret.
Det er dommeren, der fastsætter salæret til din forsvarer. Retten udlægger salæret til din forsvarer, når sagen er afsluttet, uanset hvordan sagen er endt.
Hvis du bliver dømt, skal du betale alle sagens omkostninger, også salæret til din forsvarer. Du kan få en afdragsordning hos politiet. Du skal ikke betale for modpartens omkostninger.
Hvis du bliver frikendt, skal du ikke betale sagens omkostninger, heller ikke salæret til din forsvarer.
Hvis du kun bliver dømt for dele af det, som anklagen lød på, afgør dommeren, om du skal betale en del af omkostningerne.
Retten benytter sig af nogle standardtakster til betaling af din forsvarer.
Det gør ingen forskel på prisen, om du selv vælger en forsvarer, som du har tillid til, eller om du får tildelt en tilfældig forsvarer af retten.
Hvis din forsvarer har kontor i en anden by end den by, hvor straffesagen kører, skal du eller retten nogle gange betale forsvarerens transportudgifter.
Hvis politiet foretager tekniske undersøgelser eller analyser i forbindelse med straffesagen mod dig, skal du betale udgifterne, hvis du bliver dømt. Det kan typisk være DNA analyser og blodanalyser.

Hvilke konsekvenser får en dom for din straffeattest?

En straffeattest er et dokument, der viser en persons lovovertrædelser. Lovovertrædelserne bliver registreret i Kriminalregisteret.

Straffeattest og jobsøgning

Hvis du får en dom, bliver den registreret på din straffeattest, og det kan få konsekvenser for din fremtidige jobsøgning. Stadig flere virksomheder og offentlige myndigheder ønsker at tjekke en jobansøgers status i Kriminalregisteret. Der er nogle jobs, der kræver, at du enten ikke må have begået nogen form for kriminalitet overhovedet, eller der er bestemte love, du ikke må have overtrådt. En offentlig arbejdsgiver må ikke afvise dig som jobansøger, udelukkende fordi du ikke har en ren straffeattest. Offentlige arbejdsgivere skal foretage en konkret vurdering af ansøgerens egnethed til jobbet. Hvis kriminaliteten ligger flere år tilbage i tiden eller handler om bagateller, skal arbejdsgiveren ikke tage hensyn til oplysningerne på straffeattesten.

Der findes tre forskellige straffeattester

Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder

Straffeattesten til politi og offentlige myndigheder indeholder oplysninger om alle de domme, bøder og sager, der har ført til tiltale for overtrædelser af straffeloven. Denne straffeattest indeholder også afgørelser for overtrædelse af andre love, hvis du har fået frihedsstraf eller frakendelser af rettigheder f.eks. frakendelse af kørekortet.

Oplysningerne står på denne straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse.

Ingen kan personligt få udleveret denne straffeattest hos Kriminalregisteret. Kun politiet og i særlige tilfælde offentlige myndigheder kan få udleveret disse oplysninger. Hvis du søger job hos det offentlige, kan de bede om at se din straffeattest. Du skal dog give skriftligt tilladelse til det.

Den private

En privat straffeattest indeholder oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af narkotikaloven.

De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på din private straffeattest i 2-5 år.

Børneattester

Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år.

Hvis du søger job, hvor du skal have direkte kontakt med børn under 15 år, kan offentlige myndigheder, private virksomheder, idrætsforeninger og organisationer ansøge om se din børneattest. Det kan være, hvis du søger job som fodboldtræner, spejderleder, svømmelærer eller pædagog. Du skal give skriftlig tilladelse til, at din arbejdsgiver indhenter en børneattest. Hvis du giver samtykke til, at din arbejdsgiver indhenter en børneattest om dig, kan du skrive til Rigspolitiets Dataafdeling og få oplyst, hvilke oplysninger der stod på den børneattest, din arbejdsgiver modtog.

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi har en bred vifte af erfaringer og kan hjælpe og informere om alt inden for strafferet.

STRAFFESAGER

“Beskikket” advokat eller forsvarer betyder, at retten udpeger en advokat til at være din forsvarer. Du kan selv bestemme, hvem der skal være beskikket advokat for dig

Sådan foregår en retssag

En strafferetssag begynder med, at du bliver sigtet og måske anholdt af politiet.
Politiet laver et anklageskrift, hvor de tiltaler dig problemer, når de finder ud af at de har.

Offer for en forbrydelse?

Bistandsadvokat er din personlige advokat hele vejen igennem. Hvis du er offer for en forbrydelse, har du ret til en bistandsadvokat.
Hvad hjælper en bistandsadvokat med?